Vælg din perfekte pude

Sov bedre med den perfekte pude

Valget af den rigtige pude har lige så stor betydning for din søvnkvalitet som valg af madras. Den rigtige pude sikrer dig den mest optimale nakkestøtte og lader dermed din krop finde sin mest behagelige position. For nogle mennesker er det nærmest som en drøm, der går i opfyldelse, når de endeligt finder den helt rigtige pude. Det kan nemlig betyde, at de slipper for nakkesmerter, problemer med snorken og i nogle tilfælde endda søvnløshed. Forkerte puder kan også resultere i, at du ikke får det mest optimale ud af de egenskaber, som din madras har.

Hvilken pude skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige puder at vælge imellem, og valget kommer også helt an på hvordan du ligger, din madras og hvordan du føler dig bedst tilpas. Det er derfor en god ide at undersøge grundigt hvilke puder, der passer bedst til netop dig, så du kan få den bedst mulige søvnoplevelse. Er du i tvivl om hvilken pude, der er bedst til dig, og har du brug for hjælp, kan du altid få rådgivning fra en af vores dygtige konsulenter i en vores butikker eller via vores kundeservice. Vi har puder i flere forskellige størrelser, der både er ergonomiske og traditionelle i deres form.

TEMPUR® puder

Alle vores puder har 3 års garanti og tekstilet, der anvendes til vores puder, er Oeko-Tex® certificeret. Det betyder at vores puder ikke indeholder skadelige stoffer, der har indflydelse på dit helbred og sundhed. Alle TEMPUR puder er fremstillet i TEMPUR materialer på vores egne fabrikker i Danmark. Her researcher, udvikler og producerer vi vores puder, efter vores egen, unikke formular. Det resulterer i puder af højeste kvalitet i TEMPURs originale form og materiale.

To TEMPUR pudekollektioner

TEMPUR tilbyder to meget forskellige pudekollektioner. Hver kollektion har et bredt udvalg af puder, der imødekommer forskellige behov og sovestillinger. Det gør det let for dig, at finde netop den pude, der passer bedst til dig og din sovestil.

På grund af det unikke TEMPUR materiale reagerer vores puder på din krops vægt og temperatur, og tilpasser sig din unikke form. Det giver dig præcist den støtte, som du har brug for. I modsætning til almindelige skumpuder eller puder i dun, vil TEMPUR puder vende tilbage til deres oprindelige form nat efter nat.

TEMPUR Ergonomiske Puder

Puder fra denne kollektion passer til dig, der har brug for den bedst mulige støtte for at reducere ubehag fra hoved-, nakke- og skulderproblemer. Hver hovedpude har en unik form og et unikt formål. Derfor er der forskellige ting, du bør tage højde for, når du skal vælge en af TEMPURs ergonomiske puder. Vores puder fås i forskellige højder og jo bredere dine skuldre er, jo højere skal din ergonomiske hovedpude som regel også være.

Din madras har også betydning for, hvilken pude du skal vælge. Hvis du sover på en blød madras, vil din krop automatisk synke længere ned i den. Derfor er den bedste hovedpude til en blød madras, en der er lav. Din sovestilling har også betydning for hvilke puder, der passer bedst til dig. Sover du ofte på siden, skal du gå efter puder, der holder dit hoved og nakke lige. Dette er også gældende hvis du helst sover på ryggen.

Vores ergonomiske puder reagerer på din kropstemperatur og vægt, og tilpasser sig netop din form nat efter nat. Det hjælper dig til en god sovestilling og søvn.

TEMPUR Traditionelle Puder

Vores traditionelle puder hjælper med at forbedre din søvnkvalitet ved at reducere trykpunkter som forårsager ubehag. Vores traditionelle TEMPUR puder er fremstillet i en unik TEMPUR konvolut, der indeholder tusindvis af TEMPUR mikropuder. De hjælper dig til en afslappet og støttende komfort hver nat. Ligesom vores ergonomiske puder, reagerer vores traditionelle puder også på din vægt og kropstemperatur, og tilpasser sig i en unik form.

Vores traditionelle hovedpuder fås både i en blød, medium og fast udgave. Du kan derfor let finde TEMPUR puder, som passer til hele familien. Vores traditionelle TEMPUR puder er fremstillet i et unikt TEMPUR® ES (Extra-Soft) materiale, der har en unik balance mellem en støttende og blød pude. Vi har flere forskellige traditionelle puder, så alt efter hvad du foretrækker, vil du sikkert kunne finde den pude, der passer godt til dig. De traditionelle TEMPUR puder er især velegnet til dig, som foretrækker en traditionel hovedpude og stadig ønsker at få de unikke fordele ved TEMPUR materialet. 

LÆS MERE